BR18

Indledning

Indregulering og styring af varme- og køleanlæg omfatter vand- eller luftstrømme i anlægget, automatiske reguleringssystemer, tidsstyring, temperaturstyring og lignende behovsstyringer.

Definition af varme- og køleanlæggets indregulering

Ved ’indregulering’ forstås, at centralvarmevandet eller luftstrømme fordeles, så de enkelte forbrugssteder tilføres netop de beregnede og projekterede mængder og tilsvarende beregnede temperatursæt for at opnå en energieffektiv drift.

Ved ’styring’ af anlægget forstås en behovsstyring, der kan tilpasse ydelsen i én eller flere zoner efter det aktuelle behov for at opnå en energieffektiv drift.

Formål med funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg

Afprøvningen skal eftervise, at anlægget i praksis mindst yder svarende til de forudsætninger, der anvendes i energibehovsberegningen, der dokumenterer bygningens overholdelse af bygningsreglementets energikrav, jf. kapitel 11, Energiforbrug. Det skal derfor eftervises, at anlægget er indreguleret efter forudsætningerne, og at behovsstyringen fungerer som forudsat.

Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning

For at kunne udføre funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg skal følgende normalt være opfyldt:

• Hvis der ikke er et varme- eller kølebehov ved tidspunktet for afprøvningen, hæves eller sænkes setpunktet, indtil anlægget kan opnå en stabil drift over måleperioden. Herefter bør anlægget have været i drift i minimum fire sammenhængende døgn. Alternativt kan der anvendes en metode, hvor temperaturfølerne til styringen afkøles eller opvarmes.

• Alle vandkredse til varme og køling er indreguleret af de respektive entreprenører i henhold til DS 469, kap. 14.7, Indregulering, og dokumentation forelig-ger.

• Alle luftstrømme er indreguleret, så anlægget yder de nominelle luftstrømme jf. DS 447, kap. 6.3.2.

• Der er indhentet dokumentation for projekteringen af varme- og køleanlægget.

• Alle decentrale ventiler ved varme-/kølegivere er indstillet som anført i dokumentationen.

Målepunkter

Flowene kan for eksempel måles via de strengreguleringsventiler, der er monteret i anlægget med indbygget trykudtag for flow- og trykmåling. Der benyttes eksternt måleudstyr til måling af trykdifferensen over ventilen.

For at teste behovsstyringen foretages mindst to setpunktsændringer med for eksempel 5 graders forskel. Én hvor setpunktet hæves, og én hvor denne sættes tilbage til udgangspunktet. Med eksternt måleudstyr logges indetemperatur et repræsentativt sted i en zone, som ikke påvirkes af solindfald fra vinduer eller direkte indblæsning fra ventilationsanlæg. Samtidig logges fremløbstemperatur efter eventuel blandesløjfe til den aktuelle varme- eller kølekreds i zonen samt indstillin-gen af ventilen.

Udetemperaturen måles ved brug af eksternt måleudstyr samme sted som anlæggets udetemperaturføler er placeret. Samtidigt kontrolleres det, om målepunktet er egnet til måling af udetemperatur. Det vil sige uden påvirkning af direkte solindfald.

Ved radiatoranlæg afprøves det, om alle radiatorer reagerer ved ændring af termostatventilens indstilling. Ved først at skrue helt op skal hele radiatoren efter en time være varm. Herefter skrues helt ned for at afprøve, om radiatoren er kold efter endnu en time. For radiatorer med elektronisk styrede akturatorer afprøves disse ved en tilsvarende ændring af ventilen til hhv. maksimal åben og helt lukket ved brug af behovssystemets styring.

Ved gulvvarmeanlæg afprøves om hver enkelt gulvvarmekreds reager ved ændring af den tilhørende rumtemperaturfølers setpunktsindstilling. Der foretages måling af temperaturen på gulvoverfladen ved gulvvarmekredsens indløb til zonen eller et repræsentativt sted i zonen. Overfladetemperaturen kan måles ved termovisionsudstyr eller ved brug af en temperaturføler, der har god kontakt til overfladen. Afprøvningen foretages ved at gulvvarmekredsen slukkes ved anvendelse af den tilhørende rumtermostat i mindst 16 timer før målingen påbegyndes (svarende til en aften og nat). Hvis målingen viser en konstant overfladetemperatur, der maksimalt ændrer sig ± 0,5 grad i løbet af 30 minutter, hæves rumtermostatens setpunktsindstilling med for eksempel 5 grader eller mere og overfladetemperaturen måles til der ses en temperaturstigning, der efterviser at gulvvarmekred-sen er i drift. Ved målingen af overfladetemperaturen skal man være opmærksom på ikke at placere føleren, hvor den kan påvirkes af sol-indfald fra vinduer eller over en frem- eller returløbsslange til en gulv-varmekreds i en nabozone.

Acceptkriterium

Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til indregulering kan accepteres, hvis vandmængderne i de enkelte strenge/vandkredse afviger mindre end 15 % fra de beregnede værdier forudsat ved projekteringen af bygningen.

Behovsstyringen kan accepteres hvis:

• Fremløbstemperaturen til vandkredsen i zonen har en kort indsvingningstid på maksimalt 10 minutter til en stabil værdi ved nyt højere eller nyt lavere setpunkt

• Anlægget ikke pendler. Ved en god regulering må der normalt ikke forekomme mere end tre til fire registrerbare svingninger.

• Hvis behovsstyringen er projekteret til at sænke indetemperaturen om natten eller i weekenden, skal dette eftervises ved måling over mindst 2 døgn.

• Fremløbstemperaturen fra blandekredsen til zonen falder ved stigende udetemperatur eller omvendt, at fremløbstemperaturen stiger ved faldende udetemperatur (ved mindst 2 døgns måling).

Bygninger med gulvvarme

• Alle gulvvarmekredse er afprøvet og overfladetemperaturmålingerne har eftervist, at der er sammenhæng mellem hver enkelt gulvvarmekreds og rumtermostat.

Bygninger med radiatorer:

• Alle radiatorers termostatsventiler eller aktuatorer er testet og reagerer ved ændring af termostatindstilling eller setpunktsindstilling.

Dokumentation

Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:

• Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under

• Målepunkter

• Måleapparatur der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret

• De opnåede måleresultater

• Det samlede resultat

• Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvning.

Energiforbrug (§ 250 - § 298)

Se alle vejledninger om Energiforbrug (§ 250 - § 298)

Vejledning om funktionsafprøvning

Indledning

Sammenhæng med lignende ordninger

Hvem kan udføre funktionsafprøvning

Brug af eksternt måleudstyr og målemetoder

Baggrund

Ventilationsanlæg

Relevante standarder

Luftmængder (nominel luftstrøm)

Behovsstyring

Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL-Værdi)

Varme- og køleanlæg

Relevante standarder

Indregulering og styring

Belysning

Relevante standarder og anvisninger

Belysningsstyrke

Styring af elektriske belysningsanlæg

Elevatorer

Relevante standarder

Formål med funktionsafprøvning af elevatorers energiforbrug