Formålet med at fastsætte en grænseværdi er at begrænse klimapåvirkningen gennem bygningens livscyklus ved opførelsen af nye bygninger.

Det er kun bygninger, der er omfattet af § 297, som skal overholde en grænseværdi. Beregningen foretages på baggrund af § 297, med de justeringer, der fremgår af § 298, stk. 7-8.

Grænseværdierne er differentierede på baggrund af bygningstyper, jf. § 298 stk. 1. 

Der er to grænseværdier, man skal forholde sig til. Den ene grænseværdi (for bygninger) er differentieret på baggrund af bygningstype, jf. § 298, stk. 1, og omfatter modulerne A1-A3, B4, B6 og C3-C4 samlet set. Den anden grænseværdi (for byggeprocessen) er fastsat til 1,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år for alle bygningstyper og omfatter modulerne A4-A5 jf. § 298 stk. 5.

For den differentierede grænseværdi, skal den konkrete bygning overholde den grænseværdi der gælder for den bygningstype, der opføres. 

Hvis en bygning har flere anvendelser, der er underlagt forskellige grænseværdier, foretages en arealvægtet beregning for at få grænseværdien for den pågældende bygning. Det kan typisk gøre sig gældende når der i en samlet bygning er arealer med forskellige grænseværdier. Det kunne for eksempel være en bygning med både en butik og et parkeringshus eller en restaurant i en beboelsesbygning eller kontorbygning.

Eksempel på beregning ved blandet anvendelse

Hvis der i samme byggeri samlet opføres 1.800 m², hvoraf fx stueetagen på 300 m² (17%) er daginstitution (grænseværdi på 8,0) og øvrige etager på 1.500 m² (83%) er etagebolig (grænseværdi på 7,5) vil grænseværdien for den pågældende bygning være:

(0,17 * 8 kg CO₂-ækvivalenter pr. m² pr. år) + (0,83 * 7,5 kg CO₂-ækvivalenter pr. m² pr. år) = 7,58, som afrundes til 7,6 kg CO₂-ækvivalenter pr. m² pr. år.

Hvornår er det blandet anvendelse?

I nogle tilfælde vil der indgå servicearealer (f.eks. kantine, fællesrum mm.), i en bygning, der udgør beboelse. Et eksempel er plejecentre, som utvivlsomt er et sted hvor folk bor, men hvor der samtidig findes en del arealer, som typisk ikke findes i almindelige etageboliger. Her kan spørgsmålet opstå, om bygningen da skal anses for beboelse, for øvrigt byggeri, eller for blandet anvendelse.

Som udgangspunkt vil fællesarealer i tilknytning til beboelse være at anse for beboelse. At et areal benyttes fælles for en række beboere, er ikke ensbetydende med, at arealerne ikke er beboelse. Der vil ofte heller ikke være andet end en dør imellem arealerne. Bygninger som anvendes til plejehjem kan også som udgangspunkt kaldes beboelse, og et fælles køkken for beboerne udgør ikke en selvstændig anvendelse andet end beboelse.

Derimod kan (særskilte) administrative bygninger, fx plejepersonales kontorer og pauselokaler, ofte ikke anses for beboelse men må kategoriseres som øvrigt.

Derimellem kan opstå en række situationer, hvor det kan være op til en konkret vurdering at tage stilling til, om en kantine udgør en del af beboelsen eller er et selvstændigt areal som må kategoriseres som andet. Såfremt det er tilfældet, og fx kantineområdet kategoriseres som andet men samtidig er del af den samme fysiske bygning som beboelsesområdet, må der foretages en arealvægtet beregning for at finde bygningens grænseværdi, jf. § 298 stk. 4.

For bygninger der har særlige forhold eller tillæg til energirammen, medfører det, at der skal dokumenteres to beregninger af bygningens klimapåvirkning – en samlet beregning, jf. § 297, og en samlet beregning, jf. § 298.

Grænseværdien er angivet med én decimal i bestemmelsen. Det betyder, at fx et resultat på 6,73 for et rækkehus vil holde sig inden for grænseværdien, da der afrundes til 6,7.

Dokumentationen skal følge kravene, jf. § 40. Se Vejledning om dokumentation af bygningsreglementets tekniske bestemmelser i forbindelse med færdigmelding af byggeriet (nyt vindue).

Der kan med fordel udarbejdes beregninger for byggeriet fra de tidlige designfaser, så risikoen for overskridelse minimeres.