Formålet med bestemmelserne om bygningers klimapåvirkning i §§ 297 og 298 er at tilskynde til at projektere og udføre bygninger på en måde, så unødig klimapåvirkning så vidt muligt undgås, jf. dette formål som beskrevet i § 250.
Denne vejledning beskriver hvilke bygninger, der omfattes af kravet og de overordnede principper for beregning af klimapåvirkningen. De nærmere regler for, hvordan beregningen skal foretages, herunder hvilket data der anvendes, uddybes i vejledningerne til § 297, stk. 2-15.

Beregningen og forudsætningerne for beregningen af klimapåvirkninger skal dokumenteres på byggesagen ved færdigmelding af bygninger, jf. bygningsreglementets § 40. Se i øvrigt yderligere i Vejledning for dokumentationskrav for bygningsreglementets tekniske bestemmelser i forbindelse med færdigmelding af byggeriet (nyt vindue).

Kravet om udarbejdelse af livscyklusvurdering omfatter alene nybyggeri, herunder tilbygninger jf. § 2, nr. 1-2. Renoveringsprojekter mv., hvor der ikke bygges til, skal ikke foretage beregning og dokumentation af klimapåvirkningen.

Hvis en bygning har forskellige funktioner, kan der godt være flere energirammer pr. bygning, men der skal alligevel kun laves én beregning over bygningens klimapåvirkning. Hvis en bygning har flere energirammer, skal disse arealvægtes til beregningen om bygningens klimapåvirkning. Det vil sige, at der beregnes et vægtet gennemsnit af energibehov baseret på de arealer, som de forskellige energibehov relaterer sig til. 

1.1.1 Tilbygninger

Fra 1. juli 2025 skal der foretages klimaberegninger for tilbygninger, ligesom tilbygninger skal overholde den relevante grænseværdi. Den relevante grænseværdi for en tilbygning følger af anvendelsen af tilbygningen. Hvis man f.eks. udvider en kontorbygning med yderligere kontorareal, så skal tilbygningen overholde grænseværdien for kontorbygninger. Beregningen af tilbygningens klimapåvirkning skal kun foretages for tilbygningen. Dvs. at den eksisterende bygning ikke indgår i beregningen.

Der skal laves en beregning pr. tilbygning. Det vil sige, at hvis der er flere tilbygninger på den samme fysiske bygning, fx ved en række karnapper på en enkelt etagebolig bygning, så skal hver enkelt tilbygning anskues for sig.

Det vil dog ofte kunne lade sig gøre at slå tilbygninger sammen i beregningen på baggrund af reglen om samlet beregning for flere byggerier på samme byggesag, jf. §298, stk. 6. Her gives der mulighed for at samle flere bygninger i samme beregning, hvis de er udført med ensartet anvendelse, energibehov, bærende system, fundament og klimaskærm. Det gælder også for tilbygninger. 

For visse bygningstyper gælder, at tilbygningen skal være over 250 m2 opvarmet etageareal før der skal foretages en klimaberegning. Disse bygningstyper er: 

• Stuehuse
• Fritliggende enfamiliehuse
• Række-, kæde- og dobbelthuse
• Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger

Tilbygninger til disse bygningstyper beregnes enkeltvis pr. enhed. Hvis der f.eks. tilbygges 20 m2 til 15 enheder i et rækkehusbyggeri vil disse tilbygninger ikke være omfattet af § 297, selvom det samlet giver et areal på 300 m2, fordi grænsen for tilbygninger til rækkehuse er 250 m2 for hvert rækkehus. 

1.1.2  Bygningstyper, der ikke er omfattet af krav om beregning af bygningers klimapåvirkning

Uopvarmede bygninger mindre end 50 m2, transportable konstruktioner og midlertidige flytbare pavilloner er ikke omfattet. Tilbygninger med et opvarmet etageareal på mindre end 250 m2 er ikke omfattet for følgende bygningstyper:

• Stuehuse
• Fritliggende enfamiliehuse
• Række-, kæde- og dobbelthuse
• Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger

Derfor skal der ikke foretages en beregning af klimapåvirkningen for tilbygninger til disse byggerier, hvis de har et opvarmet etageareal mindre end 250 m2. 

1.1.3 Beregning af klimapåvirkningen

Der er ikke regler om, at et bestemt værktøj skal anvendes til livscyklusvurderingen, udover at beregningsforudsætningerne, jf. § 297 stk. 2-15, samt dokumentationskravet, jf. § 40, skal være overholdt.

1.1.4 Sammenlægning af beregningen for flere bygninger

Bygningsejer kan vælge at foretage beregningen for flere bygninger sammenlagt. Det kan være, hvis bygningsejer ser en økonomisk besparelse i at gøre det således. Det er ikke et krav, at bygningerne befinder sig på samme matrikel, så længe de behandles på samme byggesag.

For bygninger, som skal overholde grænseværdien i § 298, er det også muligt at foretage beregningen samlet, men her er det et krav, at bygningerne er så ens, at det ikke skaber tvivl om, at bygningerne hver især – hvis de blev beregnet hver for sig – ville kunne overholde grænseværdien. Der henvises til de nærmere forudsætninger for at beregne bygningerne samlet i § 298, stk. 6.

Gå til krav om bygningers klimapåvirkning § 297 - § 298 (nyt vindue)