For byggearbejder i de enkelte brandklasser gælder følgende:
1) For byggearbejder i brandklasse 2 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret til brandklasse 2, brandklasse 3 og 4 eller til at udføre tredjepartskontrol i overensstemmelse med § 19, § 20 eller § 21 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.
2) For byggearbejder i brandklasse 3 og 4 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret til brandklasse 3 og 4 eller til at udføre tredjepartskontrol i overensstemmelse med § 20 eller § 21 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.
3) For byggearbejder i brandklasse 2 med fravigelser fra de præ-accepterede løsninger jf. § 493, stk. 1, nr. 2 og bilag 4, afsnit 2 skal der tillige medvirke en brandrådgiver, der er certificeret til brandklasse 3 og 4 eller til at udføre tredjepartskontrol i overensstemmelse med § 20 eller § 21 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.
Stk. 2. For byggearbejder i brandklasse 4 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. § 21 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.
Stk. 3. Når der tilknyttes en certificeret brandrådgiver med et certifikat med begrænset gyldighedsområde, skal byggearbejdet i sin helhed være omfattet af certifikatets gyldighedsområde.
Stk. 2. For byggearbejde i brandklasse 4 skal der ligeledes indsendes starterklæring fra en brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. § 508, stk. 2.