Swipe horisontalt for at se alle emner
Konstruktioner (§ 340 - § 357)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/7- 31/12 2024)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning om konstruktionsforhold for transportable konstruktioner
Forord
Linket er kopieret
Indplacering af transportable konstruktioner i konstruktionsklasse
Linket er kopieret
Konsekvensklasse
Linket er kopieret
Konstruktionens kompleksitet
Linket er kopieret
Erfaring med konstruktionstypen
Linket er kopieret
Generelt for transportable konstruktioner
Linket er kopieret
Projekteringsgrundlag
Linket er kopieret
Transportable lavrisikokonstruktioner
Linket er kopieret
Laster på transportable konstruktioner
Linket er kopieret
Vindlast
Linket er kopieret
Eksempel: Tribune
Linket er kopieret
Eksempel: Telt
Linket er kopieret
Snelast
Linket er kopieret
Rytmisk personlast
Linket er kopieret
Lodret belastning
Linket er kopieret
Fundering og forankring
Linket er kopieret
Jordbundsforhold
Linket er kopieret
Geotekniske undersøgelser
Linket er kopieret
Geoteknisk dokumentation
Linket er kopieret
Jordankre
Linket er kopieret
Ballastankre
Linket er kopieret
Simple Jordankre
Linket er kopieret
Prøvetrækning af ankre
Linket er kopieret
Standarder der skal efterleves
Linket er kopieret
Frivillige standarder
Linket er kopieret
Vindlast på teltkonstruktioner
Linket er kopieret
Peak vindhastighed
Linket er kopieret
Lastklasser
Linket er kopieret
Formfaktor
Linket er kopieret
Konstruktionsfaktor
Linket er kopieret
Anbefalet certificeringsformat
Linket er kopieret
Eksempel: Telt
Linket er kopieret

Figur 5: Eksempel på teltkonstruktion der skal certificeres
Et telt med en bredde på 18 m og en højde på 2,2 m skal certificeres, og teltets ejer hyrer en ingeniør med relevant ekspertise til opgaven. Nedenfor gives et eksempel på, hvordan dette certifikat kan udformes.
I certifikatet redegøres for konstruktionens bærende og stabiliserende system. Teltrammerne har momentstive samlinger, og deres støttepunkter på jorden regnes som vippelejer. Teltets bærende konstruktion består således af 2-charnière-rammer. Der redegøres i certifikatet for, hvordan sne- og vindlast håndteres.
Det besluttes ikke at regne på snelast, og teltet må derfor ikke opstilles på steder og tidspunkter, hvor der kan forekomme sne, hvis ikke der træffes foranstaltninger for at forhindre, at sne lægger sig på teltet. Sådanne foranstaltninger kan eksempelvis være opvarmning af teltet, der (1) er aktiveret før snevejret starter, (2) holdes aktiveret under hele snevejret og (3) kan holde hele teltdugens yderside opvarmet til mindst 2°C. Dette kombineres med, at teltdugen opsættes og spændes op, således at vand ikke kan samle sig i fordybninger på teltdugen.
Vandrette laster på gavlene overføres til jorden vha. bånd af vindkryds placeret ved hver gavl. Vandrette vindlaster parallelt med gavlene overføres fra teltrammerne til forspændte barduner på vindsiden af teltet. Bardunerne overfører vindlasten til jorden.
Kunden ønsker teltet certificeret for fem forskellige vindlasttilfælde, se Tabel 5 med skala for vindstyrker, der angiver begrænsningerne for teltets anvendelse. I disse fem lasttilfælde bestemmes snitkræfterne for de fire forskellige terrænkategorier, der anvendes i Danmark. Denne beregning kan gennemføres med FE-beregningsprogram eller ved hjælp af manuelle beregninger. Teltets bærende konstruktioner og forankringer beregnes og sammenholdes med disse snitkræfter. Resultatet er nedenstående tabel, hvor relevante værdier for de enkelte situationer fremhæves, og hvoraf det fremgår tydeligt, hvilke forhold teltet må opsættes under.
Begrænsninger for anvendelse | |||||
Lasttilfælde | Uden evakuering | Evakuering nødvendig | |||
1. Anvendelse hele året |
2. Anvendelse fra maj til september |
3. Stormende kuling |
4. Stiv kuling |
5. Hård vind |
|
Evakueringshastighed, vp,peak [m/s] | - |
20,8 | 17,2 | 13,9 | |
Årstidsfaktor, c2season [-] | 1,0 | 0,8 | 1,0 | ||
Peakhastighedstryk baseret på | 50-årig returperiode | vp,peak | |||
Evakueringshyppighed | - | Flere gange om året | |||
Opsætning af telt samt krav til forankring og ballast, hvis nødvendigt | |||||
Terrænkategori I | Ikke tilladt | Ikke tilladt |
Tilladt Forankring |
Tilladt Forankring |
Tilladt Forankring |
Terrænkategori II | Ikke tilladt | Ikke tilladt |
Tilladt Forankring |
Tilladt Forankring |
Tilladt Ballast > eller = 700 kg |
Terrænkategori III | Ikke tilladt |
Tilladt Forankring |
Tilladt Forankring |
Tilladt Ballast > eller = 800 kg |
Tilladt Ballast > eller = 600 kg |
Terrænkategori IV |
Tilladt Forankring |
Tilladt Forankring |
Tilladt Forankring |
Tilladt Ballast > eller = 700 kg |
Tilladt Ballast > eller = 600 kg |
I nogle tilfælde er der for dette telt behov for ballast ved forskellige støttepunkter – fx ved rammebenene i teltets hjørner. Teltets ejer ønsker ikke at etablere mere ballast end nødvendigt, og tabellen giver derfor værdier for i kg, hvor meget ballast, der kræves, og certifikatet inkluderer en tydelig anvisning af, hvordan og hvor denne ballast skal etableres.