Ved ibrugtagningen skal kommunalbestyrelsen foretage en gennemgang af dokumentationen og konstatere, at der foreligger dokumentation for de tekniske bestemmelser, som byggeriet er omfattet af, inden der kan gives tilladelse til ibrugtagning. Kommunalbestyrelsen skal ikke efterprøve dokumentationen eller foretage en behandling af det, men derimod gennemgå dokumentationen med henblik på at konstatere, om ansøgeren har indsendt dokumentation for overholdelse af de tekniske krav i bygningsreglementet, som byggeriet er omfattet af.
Kommunalbestyrelsens meddelelse om tilladelse til at tage et byggeri i brug forudsætter ikke, at kommunalbestyrelsen foretager et færdigsyn af det færdige byggeri, da kommunalbestyrelsens behandling af sagen forud for ibrugtagningstilladelsen er en kontrol af, at dokumentationen for byggeriet er indsendt. Der er dog ikke noget forbud mod, at kommunalbestyrelsen går færdigsyn.
Generelt er der krav om ibrugtagningstilladelse for byggeri, som kræver byggetilladelse. Dette byggeri må ikke tages i brug, før der er givet tilladelse hertil fra kommunalbestyrelsen.
Visse typer af byggeri er dog undtaget fra krav om ibrugtagningstilladelse, selvom de kræver byggetilladelse. Undtaget fra ibrugtagningstilladelse er følgende: