Dokumentation for indplacering i brandklasse 2-4 skal ligesom brandklasse 1 følge §511, dvs., at dokumentationen skal indeholde en overordnet brandstrategi for byggeriet samt tegninger, der viser byggeriets udformning, og som underbygger, at den valgte brandstrategi kan indarbejdes i byggeriet.
Derudover er der også supplerende dokumentationskrav for brandklasse 2-4, som yderligere skal følge §§ 20-23. Disse bestemmelser omhandler anvendelsen af certificeret brandrådgiver. Se afsnit 4.2 for yderligere vejledning.
Byggesager, hvor kommunalbestyrelsen foretager den tekniske byggesagsbehandling af brandforholdene, er undtaget for dokumentation af indplacering i brandklasse efter § 511.
Du kan læse mere om den brandtekniske dokumentation i Bygningsreglementets vejledning til dokumentation af brandforhold.