En parkeringsplads er i ladestanderbekendtgørelsen defineret ved at være et areal, der er beregnet til og hovedsageligt anvendes til parkering af et motoriseret køretøj. Det er således anvendelsen af arealet der er afgørende. En parkeringsplads kan have forskelligt underlag, f.eks. asfalt, grus, græs eller jord. Den kan være afstribet, placeret i konstruktion eller udendørs. Arealet skal hovedsageligt anvendes til parkering af et motoriseret køretøj. Det vil sige, at arealer, som lejlighedsvist anvendes til parkeringsplads ikke er omfattet.

Det medfører, at et areal ikke anses som omfattet af krav i ladestanderbekendtgørelsen, hvis arealet kun anvendes til parkering ganske få gange om året. Det kan for eksempel være tale om følgende:
  • Græsmarker eller grusarealer til parkering i forbindelse med arrangementer, der afholdes en eller få gange om året, fx en festival, koncert, idrætsstævne el. lign.
  • Parkeringspladser til en landsbykirke, forsamlingshus el. lign., hvor arealet kun anvendes til parkering ganske få gange om året.
Det vigtige i denne sammenhæng er at vurdere, i hvilket omfang arealet har en reel betydning for bygningens almindelige brug, eller om det er et areal, der primært anvendes i særlige tilfælde og kun få gange om året.