Formål med funktionsafprøvning af SEL-værdi
Formålet med afprøvningen er at eftervise, at ventilationsanlæggets elforbrug, SEL-værdi, i praksis mindst svarer til den forudsætning, der anvendes i energibehovsberegningen, der dokumenterer, at bygningen overholder bygningsreglementets energikrav, jf. kapitel 11, Energiforbrug.
Det skal desuden eftervises, at ventilationsanlæggets SEL-værdi opfylder bygningsreglementets energikrav til ventilationsanlæg, jf. §§ 436-438. Kravet til SEL-værdien fremgår af tabel 2.
Definition af SEL-værdien
SEL-værdien er defineret som effektbehovet til ventilatormotorerne inklusive reguleringsudstyr, P, divideret med den transporterede volumenstrøm, qv, jf. DS 447, kap. 6.5.2.
For anlæg med varmegenvinding er det summen af effektbehovet til tilluftsventilatorer og fraluftsventilatorer, Ptilluft + Pfraluft.
SEL-værdien har enheden J/m3 og beregnes for ventilationsanlæg i balance med tilluft, fraluft og varmegenvinding som:
SEL-værdi = (𝑃𝑡𝑖𝑙𝑙𝑢𝑓𝑡+𝑃𝑓𝑟𝑎𝑙𝑢𝑓𝑡) / 𝑞𝑣
hvor:
P Optagen el-effekt [W]
qv: Luftmængde [m³/s]
Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning
For at kunne eftervise ventilationsanlæggets SEL-værdi skal følgende normalt være opfyldt, inden afprøvningen udføres:
•
Der er udført en tæthedsprøvning jf. kravet i DS 447 stk. 9.2 af ventilationsanlægget, der viser, at anlægget opfylder de stillede tæthedskrav, jf. DS 447, stk. 6.7.3.2.
•
Ventilationsanlægget er indreguleret, så anlægget yder de nominelle luftstrømme, jf. DS 447 stk. 9.3.
•
Ventilationskanaler og komponenter er rengjorte for byggestøv, og eventuelt filtre i anlægget er monteret og rengjorte, jf. DS 447, stk. 9.4.
•
Hvis der installeres lufthastighedsfølere, skal disse opfylde de relevante krave jf. DS 447, stk. 6.7.14 eller 7.7.5.
•
I forbindelse med mekanisk ventilation holdes vinduer og døre lukkede under måleperioden for at opnå stabile måleforhold.
Målepunkter
Følgende målepunkter kan indgå ved eftervisning af et ventilationsanlægs SEL-værdi:
•
Luftmængde målt via differenstrykmålinger over for eksempel ventilatorers indløbsringe.
•
El-effekt til ventilatorer målt via el-bimålere (inkl. frekvensomformere).
Det nødvendige luftskifteniveau under måleperioden (svarende til volumenstrømmene i anlægget) fastlægges ud fra anlægstypen og bygningsanvendelsen, se tabel 2.
Målingerne foretages ved at logge optaget el-effekt og volumenstrøm. SEL-værdien beregnes for hver enkelt logning. Resultatet beregnes som den gennemsnitlige SEL-værdi for hele måleperioden.
Målinger af SEL-værdier foretages for de referencetilstande som anvendes til beregning af bygningens energiforbrug samt for dokumentation af efterlevelse af krav til ventilationsanlægget SEL-værdi.
Acceptkriterium
Tabel 2. Luftskifteniveau (volumenstrøm) og krav ved måling af et ventilationsanlægs SEL-værdi.
|
Målingen foretages ved |
Krav til
SEL-værdi [J/m3] |
BR18
|
Ventilationsanlæg til andre bygninger end boliger
|
-med konstant luftydelse |
Grundluftskifte |
1.500 |
-med variabel luftydelse |
Maks. tryktab |
1.800 |
Ventilationsanlæg med varmegenvinding til én bolig |
-med konstant luftydelse |
Grundluftskifte |
1.000 |
-med variabel luftydelse |
Grundluftskifte |
1.000 |
Ventilationsanlæg, der forsyner etageboliger |
Grundluftskifte |
1.200 |
Udsugningsanlæg |
Maks. tryktab |
600
|
Hvis luftskiftet er indstillet, jf. tabel 2, kan afprøvningen accepteres, hvis SEL-værdien måles til en gennemsnitlig værdi, der maksimalt overstiger kravet i bygningsreglementet med 5%, samt hvis målingen af de referencetilstande som anvendes til beregning af bygningens energiforbrug maksimalt overstiges med 5%.
Dokumentation
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:
• Hvilke forudsætninger og forhold, som målingen er udført under
• Måleapparatur der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
• De opnåede måleresultater
• Konklusion af funktionsafprøvningen
• Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvning.