Byggepladsens indretning bør også omfatte oplagspladser for affald og tom emballage, som f.eks. særligt indrettede pladser eller containere, der tømmes jævnligt. Oplagspladser bør placeres udenfor, og væk fra bygningen, men ikke placeres, så man ikke kan fjerne vand, sne og pløre.
For håndtering af brændbart affald henvises der til afsnit 3 i denne vejledning.
Det er miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og restproduktbekendtgørelsen der primært udgør regelgrundlaget for håndtering af bygge- og anlægsaffald. Reglerne for håndtering af byggeaffald er endvidere beskrevet i den enkelte kommunes regulativ for husholdnings- og/eller erhvervsaffald.
Bemærk, at der er særlige regler og foranstaltninger i forbindelse med håndtering af farligt byggeaffald, som f.eks. asbest, epoxy, isocyanatprodukter samt PCB.