Bygningers adgangsforhold og indretning kan projekteres med udgangspunkt i samspillet mellem flere elementer for at skabe ligeværdig mulighed for adgang til det byggede miljø, herunder funktion, brugernes behov, det fysiske miljø, hjælpemidler, og teknologier. Brugerbegrebet anlægger en bred ramme for dette samspil, da forskellige brugere kan have forskellige behov, hvorfor der må være forskellige løsninger. Et snævert fokus på én løsning kan potentielt medføre begrænsninger for nogle personer.
Når brugerne ses i forhold til den konkrete bygnings funktion, vil bygningen kunne designes ud fra hvilke brugere, der måtte have et behov og antages at kunne anvende den på tidspunktet for byggearbejdet i forhold til det gældende bygningsreglement. Det vil bl.a. kræve, at løsningen opfylder bygningsreglementets detailkrav, eller at der som resultat af en dispensationsansøgning er givet tilladelse til, at byggeriet udføres med andre løsninger, som opfylder hensynene bag bestemmelserne, der søges dispensation fra.
Brugerbegrebet åbner for mere fleksible muligheder for bygherrerne og rådgiverne til at skabe løsninger, der baserer sig på, at det konkrete byggeri kan anvendes ligeværdigt, fremfor generelle løsninger, der anvendes på alle bygninger, og dermed bliver ufleksible og potentielt ikke tilgodeser bredden i brugerbehovene i bygningen. Detailløsninger kan udgøre en barriere for, at der tænkes flere brugergrupper ind i projekteringen, da de angiver et minimumsniveau for adgangsforhold og indretning. Detailløsninger kan ligeledes forhindre andre designløsninger, der er baseret på det konkrete byggeri og dennes brugere og funktioner. Fremvoksende metodikker inden for arkitekturen såsom universelt design muliggør en bred brugeranskuelse, der knytter sig til den konkrete bygning. Ifølge artikel 2 i FN’s Handicapkonvention udelukker universelt design ikke hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap, når der er behov derfor i forbindelse med udformningen af de fysiske omgivelser.
Hvis bygherren er i tvivl om, hvorvidt de planlagte foranstaltninger overholder bygningsreglementets krav, kan det være en god idé at indlede en forhåndsdialog med kommunen for at afklare rammerne for byggeriet og hvad det videre forløb i byggeprojektet skal være, fx om der skal ansøges om dispensation. Dette uanset om bygherren med den planlagte løsning agter at forbedre adgangsforhold og indretning for flere, end detailkravene forestilles at kunne. Hvis løsningen består af et tilvalg, der supplerer de foranstaltninger, der er etableret ud fra detailkravene, kan bestemmelserne som udgangspunkt vurderes opfyldt. Hvis løsningen består af nye metoder for fx adgangsforhold, kan det være nødvendigt at ansøge om dispensation. Denne situation kan opstå, hvis bygningen projekteres således, at der sikres adgang og anvendelse for alle, og dermed opfylder hensynet bag bestemmelserne, men uden at følge specifikke detailløsninger. For at afklare dette i den enkelte byggesag, og hvorvidt der skal ansøges om dispensation, bør bygherren benytte muligheden for forhåndsdialog med kommunen.
Læs mere om forhåndsdialog i vejledningen om byggesagsbehandling efter BR18.