Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af solcelleanlægget før ibrugtagning af bygningen. Funktionsafprøvningen skal påvise, at solcelleanlægget er korrekt installeret og har den forudsatte energimæssige ydeevne.
Relevante standarder og anvisninger
Relevante standarder og anvisninger i forbindelse med funktionsafprøvning af solcelleanlæg er:
- DS/IEC TS 61724-3 Fotovoltaiske systemers ydeevne – Del 3: Energievalueringsmetode
Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning
Inden funktionsafprøvning udføres skal følgende være opfyldt:
Målepunkter
Der skal gennemføres en måling af energien eller strømmen, der produceres fra solcellerne. Denne måling skal sammen med en måling af solindstrålingen på solcellerne sandsynliggøre, at solcelleanlægget har den forudsatte energimæssige ydeevne inklusiv systemvirkningsgraden.
Hvis metoden i DS/IEC TS 61724-3 følges, så vil ovenstående normalt være opfyldt.
Acceptkriterium
Funktionsafprøvningens resultat kan accepteres, hvis det konstateres at resultatet af målingerne viser, at det er sandsynliggjort, at anlægget er korrekt installeret og at forudsætningerne i energibehovsberegningen er overholdt.
Dokumentation
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:
- Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
- Målepunkter
- Måleapparatur, der er anvendt som hvor og hvornår dette sidst er kalibreret
- De opnåede måleresultater
- Konklusion af funktionsafprøvning
- Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen