Tabel 5.4 indeholder forslag til projekteringsværdier for efterklangstid og absorptionsareal i kontorbyggeri svarende til overholdelse af BR18’s generelle bestemmelse i § 368, stk. 1 om at ”Bygninger skal have sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende lydforhold i forhold til anvendelsen”.

Kontorbyggeri – Tabel 5.4 Rumakustik – Forslag til projekteringsværdier 
Efterklangstid  T 1), 3)  Frekvensområde 
Kontorer (1-4 personer) og møderum  T ≤ 0,6 s  125-4000Hz 
Gange 6)  T ≤ 0,8 s  250-4000Hz 
Trapperum  T ≤ 1,3 s  500-2000 Hz 
Reception  T ≤ 0,6 s  250-4000 Hz 
Auditorier, videokonferencerum  Projektkrav 5)  Projektkrav 5) 
Cafeteria/kantine  Projektkrav 5), 7)  125-4000 Hz 
Storkøkkener  Projektkrav 5)    
Absorptionsareal  A 2)  Frekvensområde 
Storrumskontor a), b), 3), 4)  A ≥ 1,1 × gulvareal  125-4000Hz 
Atrier  Projektkrav 5   

Supplerende vejledning

a) For åbne kontorområder gælder specielle forhold fx omkring lydudbredelse og taleforståelighed,
se [3] og [12].

b) Der kan ikke påregnes optimale lydforhold for alle sædvanlige kontoraktiviteter, uanset omhyggelig projektering. For at opnå gode lydforhold i storrumskontorer, er det vigtigt, at der ud over at overholde de angivne vejledende krav, udarbejdes interne regler for støjmæssig adfærd i storrumskontorer. Det er også vigtigt, at placeringen af forskellige grupper inddrages i projekteringen.

Noter 

1) Maksimumsværdien for efterklangstiden gælder for hvert 1/1-oktavbånd i frekvensområdet. Ved 125 Hz kan den angivne maksimumsværdi dog tillægges 20 %.

2) Minimumsværdien for absorptionsarealet gælder for hvert 1/1-oktavbånd i frekvensområdet. Ved 125 Hz kan den angivne minimumsværdi dog fratrækkes 20 %.

3) Projekteringsværdierne gælder i møblerede rum. For storrumskontorer vil der være en fordeling af lydabsorptionen mellem bygning og indretning. For bygningen foreslås absorptionsareal 1,0 x gulvareal.

4) Som minimum bør sikres en afstandsdæmpning af tale D2,s og A-vejet lydtrykniveau af tale i 4 m afstand Lp,AS,4m svarende til lydklasse C i [16].

5) Der opstilles relevante projektkrav, der kan sikre tilfredsstillende lydforhold for rumanvendelsen.

6) Kun gange uden opholds- og arbejdsområder. Hvor arealerne i nogen grad anvendes til opholds- eller arbejdsområder anvendes T ≤ 0,6 s.

7) Det anbefales til almindelige cafeterier og kantiner at benytte begrebet ”akustisk kapacitet” og specificere max efterklangstid som lydklasse C i henhold til [16].