Ansøger udpeger den certificerede statiker og brandrådgiver, jf. BR18, kapitel 1, §§ 18 og 22. Den certificerede statiker og brandrådgiver skal handle upartisk og objektivt og må ikke lade sig påvirke af ansøger eller den organisation vedkommende er tilknyttet. Den certificerede må ikke lade sit virke styres ud fra egne præferencer, hvis de anvendte metoder eller løsninger er i overensstemmelse med bygningsreglementet og er bygbare.