Dokumentationen af et byggeris brandsikkerhed skal påvise, at brandforholdene er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed, jf. kapitel 5, samt at design, projektering og udførelse er fyldestgørende og i overensstemmelse med definerede krav.
Stk. 2. Der skal udarbejdes dokumentation for bygningens brandsikring svarende til den brandklasse, bygningen er indplaceret i, jf. kapitel 27.
Dokumentation for brandforhold for byggeri, hvor der anvendes certificeret brandrådgiver i brandklasse 2-4, omfatter i relevant omfang:
1) Starterklæring, jf. § 508.
2) Sluterklæring, jf. § 509.
3) Oplysning om og dokumentation for, hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionel, jf. § 510.
4) Oplysning om og dokumentation for indplacering i brandklasse, jf. § 511.
5) Brandstrategirapport, jf. § 512.
6) Brandplaner, pladsfordelingsplaner, belægningsplaner mv., jf. §§ 513-515.
7) Rapport om brandteknisk dimensionering, jf. § 516.
8) Funktionsbeskrivelse, jf. § 517.
9) Kontrolplan, jf. § 518.
10) Kontrolrapport, jf. § 519.
11) Drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, jf. § 520.
Stk. 2.Dokumentationen, jf. stk. 1, nr. 3-11, skal udarbejdes og opbygges efter principper som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29 og 30, eller så det på anden vis dokumenteres, at tilsvarende niveau opnås.
Stk. 3. Dokumentationen af brandforhold for byggeri skal udformes på dansk eller engelsk.
Starterklæring skal udfærdiges af den certificerede brandrådgiver og skal angive:
1) At dokumentationen for brandforhold, jf. § 23, er fremsendt.
2) At der er valgt de korrekte brandklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende.
3) At dokumentationen godtgør, at byggeriet svarende til det foreliggende detaljeringsniveau vil overholde bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5.
4) At der er udarbejdet en fyldestgørende kontrolplan og kontrolrapport i overensstemmelse med kontroltyper, jf. bilag 3, tabel 1, og kontrolniveauer, jf. bilag 3, tabel 4, for design, projektering og udførelse af den brandtekniske dokumentation svarende til projektets stadie.
5) Redegørelse for den certificerede brandrådgivers planlagte virke.
Stk. 2.For brandklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført ved en certificeret brandrådgiver, skal tredjepartskontrollanten tillige udfærdige en starterklæring, der angiver:
1) At der er valgt de korrekte brandklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende.
2) At dokumentationen godtgør, at byggeriet svarende til det foreliggende detaljeringsniveau vil overholde bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5.
3) At der er udarbejdet en fyldestgørende kontrolplan og -rapport i overensstemmelse med kontroltyper, jf. bilag 3, tabel 1, og kontrolniveauer, jf. bilag 3, tabel 5, for design, projektering og udførelse af den brandtekniske dokumentation svarende til projektets stadie.
4) Redegørelse for den certificerede brandrådgivers planlagte virke som tredjepartskontrollant.
Sluterklæring skal udfærdiges af den certificerede brandrådgiver og skal angive:
1) At dokumentationen for brandforhold, jf. kapitel 29, er fremsendt.
2) At dokumentationen viser, at anvendte brandklasser er i overensstemmelse med byggetilladelsen.
3) At dokumentationen er fyldestgørende og viser, at bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5, er opfyldt, og at drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan anviser den drift, kontrol og vedligeholdelse af bygningen, der er nødvendig for at sikre, at byggeriets brandsikring opretholdes i bygningens levetid.
4) At de i den endelige kontrolplan anførte kontroller er gennemført, og at de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.
5) Afvigelser, hvor der ikke er enighed mellem den certificerede brandrådgiver og den certificerede tredjepartskontrollant, eller afvigelser anført af den certificerede brandrådgiver, der virker som kontrollant, hvor der ikke er opnået enighed.
6) Redegørelse for afvigelser fundet ved tredjepartkontrol eller ved den certificerede brandrådgivers kontrol, og hvorfor der ikke er taget konsekvens heraf.
7) Redegørelse for den certificerede brandrådgivers virke.
Stk. 2.For brandklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført ved certificeret brandrådgiver, skal tredjepartskontrollanten tillige udfærdige en sluterklæring, der angiver:
1) At dokumentationen viser, at anvendte brandklasser er i overensstemmelse med byggetilladelsen.
2) At dokumentationen er fyldestgørende og viser, at bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5, er opfyldt, og at drifts-, kontrol - og vedligeholdelsesplan anviser den drift, kontrol og vedligeholdelse af byggeriet, der er nødvendig for at sikre, at byggeriets brandsikring opretholdes i bygningens levetid.
3) At de i den endelige kontrolplan anførte kontroller er gennemført, og at de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.
4) Afvigelser, hvor der ikke er enighed mellem den certificerede brandrådgiver og tredjepartskontrollanten.
5) Redegørelse for den certificerede brandrådgivers virke som tredjepartskontrollant.
Dokumentationen for indplacering i brandklasser i kapitel 27 skal indeholde en overordnet brandstrategi for byggeriet samt tegninger, der viser byggeriets udformning, og som underbygger, at den valgte brandstrategi kan indarbejdes i byggeriet.
Stk. 2. Den overordnede brandstrategi skal indeholde:
1) Beskrivelse af byggeriets udformning, herunder også anvendelsen af byggeriet og overordnet beskrivelse af
personerne, der anvender byggeriet.
2) Indplacering af bygningsafsnit i anvendelseskategorier, jf. § 85, og risikoklasser, jf. § 86.
3) Beskrivelse af metode for eftervisning af brandkravene som grundlag for valg af brandklasser.
4) Hovedprincipperne for brandstrategien, omfattende:
a) Rammer for placering af byggeriet på grunden, afstand til andre bygninger og afstand til skel.
b) Hovedprincipper for evakuering af personer, herunder udformning af flugtveje, brug af redningsåbninger og valg af brandtekniske installationer, der understøtter evakuering.
c) Koncept for brandsikring af bærende konstruktioner, herunder nødvendig brandmodstandsevne og valg af brandtekniske installationer, der understøtter sikringen af de bærende konstruktioner.
d) Koncept for sikring mod brand- og røgspredning, herunder valg af indvendige overflader, brandmæssig opdeling af byggeriet, afstand mellem bygninger samt valg af udvendige beklædninger og brandtekniske installationer, der underbygger sikring mod brand- og røgspredning.
e) Redningsberedskabets indsatsmuligheder, herunder behov for redning af personer, tilkørselsforhold til byggeriet, adgangsveje til byggeriet, indsatsveje i byggeriet og brandtekniske installationer, der underbygger sikring mod brand- og røgspredning.
Brandplaner skal vise byggeriets brandmæssige disponering og skal uddybe brandstrategirapporten. Brandplaner skal indeholde følgende:
1) Byggeriets placering på grunden i forhold til andre bygninger og naboskel.
2) Tilkørselsforhold for redningsberedskabet.
3) Placering af stigrør og stigrørstilkoblinger.
4) Disponering af flugtveje, udgange og redningsåbninger.
5) Disponeringen af brandmæssige enheder i byggeriet, herunder brandmodstandevne af de brandmæssige enheder.
6) Placering af slangevinder, håndildslukkere og lignende.
7) Placering af brandcentraler, ABA-centraler og sprinklercentraler.
Rapport om brandteknisk dimensionering skal mindst omfatte dokumentation for:
1) Krav til brandforhold, der eftervises ved brandteknisk dimensionering.
2) Acceptkriterier, der repræsenterer krav til brandforhold.
3) Beskrivelse af dimensionerende scenarier, der eftervises, scenariernes relevans i forhold til byggeriets udformning og personerne, der anvender byggeriet, samt krav til brandforhold og acceptkriterier, der ønskes eftervist.
4) Validering af de anvendte modeller i forhold til den konkrete undersøgelse.
5) Beregningsresultater og vurdering af beregningsresultater i relation til acceptkriterier og krav til brandforhold, der undersøges.
6) Følsomhedsanalyser.
Funktionsbeskrivelsen skal beskrive, hvilke brandsikringstiltag, der er nødvendige, for at tilgodese brandstrategien, og hvor i byggeriet tiltagene skal være.
Stk. 2. Funktionsbeskrivelsen skal mindst indeholde:
1) Beskrivelse af de brandsikringstiltag, der er nødvendige, for at overholde brandstrategien.
2) Hvor i byggeriet brandsikringstiltagene forudsættes at være.
3) Ydeevnekriterier for de forskellige brandsikringstiltag, herunder:
a) Brandmodstandsevne for bygningsdele og bærende konstruktioner.
b) Reaktion på brand og eventuelt brandmodstandsevne for overflader og beklædninger.
c) Klasser for brandtekniske installationer
d) Kapacitet af brandtekniske installationer.
4) Standarder, der forudsættes lagt til grund for projektering og udførelse.
5) Metoder for kontrol af udførelse for de forskellige brandsikringstiltag, herunder krav om funktionsprøvninger.
6) Funktionssammenhænge mellem forskellige brandsikringstiltag og krav om funktionsprøvninger af sammenhænge.
De brandtekniske kontrolrapporter omfatter de gennemførte kontroller. Der skal udarbejdes kontrolrapporter for:
1) Dokumentation for kontrol af den brandtekniske dokumentation.
2) Dokumentation for kontrol af projektering af brandsikringstiltag.
3) Dokumentation for kontrol af udførelse af brandsikringstiltagene.
Stk. 2. Kontrolrapport for dokumentation skal omfatte den gennemførte kontrol af den samlede brandtekniske dokumentation som anført i § 507. Kontrolrapport for projektering og udførelse af brandsikringstiltagene omfatter en kontrol af, at de i kontrolplanen beskrevne kontroller er gennemført.
Dokumentation for brandforhold for byggeri, som er indplaceret i brandklasse 1, skal udføres efter principperne, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til 29 og 30.
Stk. 2. Den fremsendte dokumentation skal dokumentere valg af brandklasse, og at byggeriets brandsikkerhed er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed.
Byggeri i brandklasse 2-4, hvor kommunalbestyrelsen foretager byggesagsbehandling af brandforholdene, jf. § 28, er undtaget fra §§ 507-521. Dokumentation for brandforholdene skal indeholde følgende:
1) Grundlaget for de valgte brandsikringstiltag.
2) Dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af brandsikringstiltag og bygningsdele vil blive gennemført.
Stk. 2. Afhængigt af byggearbejdet skal dokumentationen indeholde følgende:
1) Brandstrategirapport.
2) Tegningsmateriale, som kan omfatte brandplaner, pladsfordelingsplaner og belægningsplaner.
3) Beskrivelser, der viser de enkelte bygningsdeles brandtekniske egenskaber, brandtekniske installationer, flugtveje og rednings- og indsatsforhold.
4) Brandtekniske beregninger, hvor der anvendes brandteknisk dimensionering som en del af dokumentationen.
5) Redegørelse for drift af byggeriet.
6) Dokumentation for de enkelte bygningsdeles og installationers brandtekniske egenskaber samt en beskrivelse af, hvordan eventuelle brandtekniske installationer og bygningsdele løbende kontrolleres og vedligeholdes.
7) Funktionsafprøvninger for de brandtekniske installationer.
8) Systemintegrationstest, hvor flere brandtekniske installationer fungerer som et system.