Ventilationssystemer skal projekteres og udføres i overensstemmelse med:
1) DS 447 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.
2) DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Systemer til naturlig ventilation skal kun udføres i overensstemmelse med DS 428 i den udstrækning, de kan sidestilles med mekaniske ventilationssystemer.
3) DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.
Denne standard specificerer krav til ventilation og ventilationssystemer i bygninger, herunder boliger, beregnet til menneskeligt ophold.
Formålet med denne norm er at sikre, at mekaniske ventilationsanlæg indrettes, udføres og vedligeholdes på en sådan måde at risikoen for brands opståen, udvikling og spredning som følge af at anlægget minimeres. Normen indeholder bestemmelser vedrørende projektering, udførelse, afprøvning og drift af mekaniske ventilationsanlæg.<br/>Normen gælder for mekaniske og hybride ventilationsanlæg, der monteres fast i bygninger, og som har til hovedformål at holde en eller flere indeklimaparametre inden for nærmere specificerede grænser.
Standarden gælder for termisk isolering af bygningsinstallationer, som fx varme-, ventilati-ons-, køle-, solvarme- og brugsvandsanlæg, samt for termisk isolering af industrianlæg her-under proces- og forsyningsanlæg. Standarden gælder også for installationer i det fri.