Bygninger skal have et sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima i forhold til anvendelsen.
Stk. 2. Projektering, udførelse, drift og vedligehold af varme- og køleanlæg skal ske under hensyn til, at:
1) der ikke opstår risiko for brand- og eksplosionsfare.
2) der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.
3) der ikke sker skader på personer, bygningsdele eller installationer.
4) der ikke sker unødigt forbrug af energi.