Det fremgår af bygningsreglementet 2018, kap. 15, § 357, at drift, kontrol og vedligehold af konstruktioner skal ske, så de til enhver tid overholder de relevante bestemmelser i §§ 344-354.
Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en bygning at vedligeholde og reparere sine bygninger, så bygningsreglementet fortsat overholdes og risikoen for skader på personer mindskes, jf. byggeloven § 17. Drift, kontrol og vedligehold af konstruktioner skal sikre, at de i hele konstruktionens eller bygningens levetiden er sikre at benytte.
Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en række vejledninger, der kan hjælpe bygningsejer i forbindelse med drift og vedligehold af forskellige typer konstruktioner. Vejledningerne fremgår i følgende afsnit.