Byggearbejder, der ikke er undtaget efter §§ 4 og 5, må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at opkræve gebyr for behandling af en ansøgning. Læs mere om opkrævning af gebyr her

Ansøgning om byggetilladelse skal ske ved den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed. Kommunernes digitale selvbetjeningssystem hedder Byg & Miljø. Al kommunikation i forbindelse med byggesagen foregår igennem Byg & Miljø.

Udgangspunktet er, at det er bygningsejeren, der indsender ansøgning om byggetilladelse. Bygningsejeren kan dog lade en anden ansøge ved at give denne person fuldmagt til at søge på vegne af bygningsejeren. Bygningsejeren kan oprette sagen i Byg & Miljø selv og så tilknytte en rådgiver eller en anden person, der skal have adgang til byggesagen.

Forhåndsdialog

Inden der søges om byggetilladelse, er det en god idé at kontakte den lokale bygningsmyndighed for at afklare rammerne for byggeprojektet. Dette kaldes en forhåndsdialog. Forhåndsdialogen er frivillig, men kan være en god hjælp i mange byggesager, hvor der til at starte med kan være mange uafklarede spørgsmål. Det kan f.eks. være, hvilke krav i bygningsreglementet, der gælder for byggearbejdet, spørgsmål om, hvorvidt der skal tilknyttes en certificeret statiker eller brandrådgiver, om det er nødvendigt at søge om dispensation til at fravige bestemmelser i bygningsreglementet, krav til dokumentation eller om der er anden lovgivning, man skal være opmærksom på. Ved forhåndsdialogen kan kommunalbestyrelsen også invitere repræsentanter fra andre afdelinger i kommunen, hvis det er relevant for byggesagen.

Forhåndsdialogen kan bidrage til en hurtigere og mere smidig byggeproces, ved at afklare væsentlige spørgsmål, inden de kommer til at udgøre hindringer for byggeriet eller forsinker processen.

Forhold til anden lovgivning

Kommunalbestyrelsen må ikke meddele byggetilladelse til byggearbejder, der er i strid med anden lovgivning. Inden der kan meddeles byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen derfor undersøge, om byggearbejdet er omfattet af anden lovgivning, og om den anden lovgivning er en hindring for udførelsen af det ønskede byggearbejde.

Der kan f.eks. være vedtaget en lokalplan i det område, hvor byggearbejdet ønskes udført, der er til hinder herfor, og hvor det ikke er muligt at opnå en dispensation fra lokalplanen til det ansøgte byggeri.

Der er en lang række love, der kan være relevante i forbindelse med byggesager, herunder:

• Lov om planlægning

• Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug

• Lov om naturbeskyttelse

• Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

• Lov om skove

• Lov om miljøbeskyttelse

• Lov om forurenet jord

• Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv.

• Lov om arbejdsmiljø

• Lov om offentlige veje

• Lov om private fællesveje

• Lov om sanering

• Lov om byfornyelse og udvikling af byer 

• Lov om varmeforsyning

• Lov om midlertidig regulering af boligforholdene

• Beredskabsloven

• Museumsloven

• Lov om vandforsyning

• Lov om fremme af energibesparelser i bygninger

Listen over lovgivning, som skal undersøges, er ikke udtømmende, og der kan være anden lovgivning, der ikke følger af ovenstående liste, men som ikke desto mindre er relevant i forbindelse med en konkret byggesag.

Kommunalbestyrelsen kan bede om dokumentation for anden lovgivning, hvis ikke det fremgår af ansøgningsmaterialet, f.eks. ved indretning af faste arbejdspladser. Det er bygningsejeren selv, der er ansvarlig for, at byggearbejdet er lovligt.

Er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre kontrol med et forhold af teknisk karakter i henhold til anden lovgivning, som f.eks. miljølovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen, planlovgivningen mv., skal kommunalbestyrelsen fortsat udøve denne kontrolfunktion.

Dispensation

Byggelovens § 22 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at dispensere fra byggelovgivningens bestemmelser, såfremt bygherren ansøger herom i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Der kan alene gives dispensation, hvis dispensationen ikke tilsidesætter de hensyn, som den pågældende bestemmelse skal varetage. Kommunalbestyrelsen skal derfor i den enkelte byggesag foretage en konkret vurdering af, om der i forbindelse med byggesagen kan dispenseres fra bygningsreglementets bestemmelser, og om der eventuelt i forbindelse med dispensationen skal knyttes særlige vilkår til byggetilladelsen.

Der kan ikke dispenseres fra formelle krav, det vil sige krav om ansøgning om byggetilladelse, gebyr mv.

Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen give lov til at fravige opfyldelsen af enkelte krav i bygningsreglementet, såfremt dispensationen kan begrundes sagligt, og såfremt at hensynet bag den pågældende bestemmelse kan opfyldes på en tilsvarende måde. Det overordnede formål med de tekniske bestemmelser følger af den første bestemmelse i de enkelte kapitler. Det er dette formål kommunalbestyrelsen kan henholde sig til ved behandlingen af en ansøgning om dispensation fra bestemmelser i bygningsreglementet.

Det skal fremgå eksplicit af en ansøgning om byggetilladelse, hvis der er bestemmelser i bygningsreglementet, der ikke kan opfyldes, og der derfor søges om dispensation herfra.

For bygningsfredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, kan der ske lempelser fra bestemmelserne i bygningsreglementet, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bestemmelserne er uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne.

Dokumentation ved ansøgning om byggetilladelse

Kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af den dokumentation, der indsendes ved ansøgning om byggetilladelse.

Kravene til dokumentation ved ansøgning om byggetilladelse følger af BR18 § 10, og det er den dokumentation, der som minimum skal indsendes for, at kommunalbestyrelsen kan behandle en ansøgning. Følgende dokumentation skal indsendes ved ansøgning:

• Dokumentation til identifikation af den ejendom, bygning eller enhed, hvortil der søges om byggetilladelse. Det kan f.eks. være i form af matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse. Kommunalbestyrelsen skal bruge dokumentationen for at kunne konstatere, hvor byggearbejdet ønskes udført. Denne dokumentation er ikke genstand for selvstændig behandling af kommunalbestyrelsen, men den er afgørende for kommunalbestyrelsens identifikation af sagen, og det er derfor afgørende, at den er fyldestgørende ved ansøgning.

• Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår. Kommunalbestyrelsen skal bruge dokumentationen til at konstatere, hvilket type arbejde, der ønskes udført, og hvad omfanget heraf er, f.eks. om det er nybyggeri eller en ombygning af eksisterende byggeri.

• Oplysning om forhold vedrørende byggeret og helhedsvurdering, jf. kap. 8, og de ubebyggede arealer, jf. kap. 20. Dokumentationen omfatter f.eks. oplysning om bygningens placering på grunden og i forhold til andre bygninger samt højdeforhold. Helhedsvurderingen er en del af sagsbehandlingen, som bygningsmyndigheden skal lave, når byggeretten ikke kan overholdes. Derudover omfatter den oplysning om indretning af de ubebyggede arealer, herunder antal af og placering af parkeringspladser, indretning af opholdsarealer på terræn samt eventuel indretning af arealer til opbevaring af affald. Særligt for så vidt angår byggeret og helhedsvurdering, kan der være anden lovgivning, herunder lokalplaner, som skal iagttages af kommunalbestyrelsen, ligesom det i mange tilfælde vil være nødvendigt at foretage partshøring af naboer eller andre relevante parter i forbindelse med behandlingen af denne dokumentation.

• Oplysning om den planlagte anvendelse af bebyggelsen og ved ombygning og ændret anvendelse af bebyggelsen ligeledes oplysninger om den hidtidige anvendelse. Oplysning om bebyggelsens anvendelse er afgørende for kommunalbestyrelsens behandling, da der er krav i bygningsreglementet, der afhænger af, hvad bygningen skal anvendes til. Denne dokumentation er også relevant i forhold til anden lovgivning, da der f.eks. kan være fastsat bestemmelser i en lokalplan om, hvad et bestemt område må anvendes til.

• Oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse byggeriet kan henføres til, jf. kap. 26 om konstruktionsklasser og kap. 28 om dokumentation af bærende konstruktioner. Læs mere om dette nedenfor.

• Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kap. 27 om brandklasser og kap. 29 om dokumentation af brandforhold. Læs mere om dette nedenfor.

• Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Der henvises til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

Erklæring om, hvilke tekniske bestemmelser i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af. Omfanget af den tekniske dokumentation vil variere alt efter, hvilken type byggearbejde, der er tale om. Ved ansøgning om byggetilladelse, skal ansøger derfor erklære, hvilke tekniske bestemmelser i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af. Dette sker af hensyn til kommunalbestyrelsens behandling ved ansøgning, da erklæringen giver kommunalbestyrelsen et mere tydeligt billede af omfanget af byggearbejdet. Det sker dog også af hensyn til kommunalbestyrelsens behandling ved færdigmelding, hvor erklæringen om omfanget af byggearbejdet skal stemme overens med den dokumentation, der indsendes ved færdigmelding.

Det tidligere krav om tæthedsprøvning fremgår ikke længere af kapitel 1 i BR18. I stedet fremgår det af BR18 § 263, stk. 3, at kravet kan dokumenteres ved at der foretages en trykprøvning.

Hvis byggeriet er omfattet af krav om byggeskadeforsikring, skal der indsendes dokumentation for, at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på byggeskadeforsikring. Læs mere om byggeskadeforsikring her.

Hvor et byggearbejde indplaceres i konstruktions- eller brandklasse 2-4 gælder der supplerende dokumentationskrav. Krav om certificeret statiker og certificeret brandrådgiver er to selvstændige krav. Et byggearbejde kan derfor være omfattet af krav om en certificeret brandrådgiver, men ikke af krav om certificeret statiker. Det kan f.eks. være et ombygningsarbejde i et etagebyggeri, som påvirker de bærende konstruktioner og derfor bliver omfattet af krav om en certificeret statiker, hvorimod byggearbejdet ikke ændrer på forudsætningerne for brandstrategien.

Indplacering i konstruktionsklasse

Ved ansøgning om byggetilladelse, skal der indsendes oplysning om og dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse. Hvis byggearbejdet er indplaceret i konstruktionsklasse 2-4, gælder der supplerende dokumentationskrav efter §§ 16-19 eller §§ 24-27. Dokumentationskravene afhænger af, om ansøger har en certificeret statiker tilknyttet eller om ansøger vælger en teknisk byggesagsbehandling af de statiske forhold ved kommunalbestyrelsen og en anerkendt statiker.

Kommunalbestyrelsen skal konstatere, om forudsætningerne for den indsendte dokumentation for konstruktionsklasser, er korrekt for at konstatere, om der er valgt korrekt konstruktionsklasse.

Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 2-4 skal følge § 503. Det følger heraf, at dokumentationen som minimum skal omfatte de for byggearbejdet relevante dele af konstruktionsgrundlag, jf. § 501, stk. 1, nr. 1, statiske beregninger – bygværk, jf. § 501, stk. 1, nr. 2, litra a, konstruktionstegninger og modeller, jf. § 501, stk. 1, nr. 3, statisk projektredegørelse, jf. § 502, stk. 1, nr. 1, statisk kontrolplan, jf. § 502, stk. 1, nr. 2. Dokumentationen vil variere i indhold og omfang alt efter, hvilken type byggearbejde, der er tale om. Du kan læse mere om den statiske dokumentation i SBi-anvisning 223 om dokumentation af bærende konstruktioner.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om indplacering i konstruktionsklasse på baggrund af den fremsendte dokumentation.

For byggearbejder i konstruktionsklasse 1 er der ikke supplerende dokumentationskrav. Dokumentationskravene for indplacering i konstruktionsklasse 1 er ikke udspecificerede. Dokumentationen skal indeholde grundlaget for indplaceringen i klasse, men hvor der f.eks. er tale om et enfamiliehus, vil det øvrige dokumentationsbehov være begrænset.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder at dokumentationen er tilstrækkelig til at kunne behandle sagen eller til at konstatere, om byggearbejdet er indplaceret i den rigtige konstruktionsklasse, kan kommunalbestyrelsen anmode om supplerende dokumentation.

Indplacering i brandklasse

Ved ansøgning om byggetilladelse, skal der indsendes oplysning om og dokumentation for indplacering i brandklasse. Hvis byggearbejdet er indplaceret i brandklasse 2-4, gælder der supplerende dokumentationskrav efter §§ 20-23 eller §§ 28 og 29. Dokumentationskravene afhænger af, om ansøger har en certificeret brandrådgiver tilknyttet eller om ansøger vælger en kommunal teknisk byggesagsbehandling af brandforholdene.

Kommunalbestyrelsen skal konstatere, om forudsætningerne for den indsendte dokumentation for brandklasser er korrekt for at konstatere, om der er valgt korrekt brandklasse.

Dokumentationen for indplacering i brandklasse 1-4 skal følge § 511. Det følger heraf, at dokumentationen skal indeholde en overordnet brandstrategi for byggeriet samt tegninger, der viser byggeriets udformning, og som underbygger, at den valgte brandstrategi kan indarbejdes i byggeriet. Du kan læse mere om den brandtekniske dokumentation i Bygningsreglementets vejledning om dokumentation af brandforhold.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om indplacering i brandklasse på baggrund af den fremsendte dokumentation.

For byggearbejder i brandklasse 1 er der ikke supplerende dokumentationskrav.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder at dokumentationen er tilstrækkelig til at kunne behandle sagen eller til at konstatere, om byggearbejdet er indplaceret i den rigtige brandklasse, kan kommunalbestyrelsen anmode om supplerende dokumentation.