En skorsten, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1856-1 og DS/EN 1858, opfylder kravene i afsnit 8.4.1, stk. 1 såfremt:
- Skorstenen kun anvendes til ildsteder med lavere driftstemperatur end driftstemperaturen angivet i CE-mærknings informationen. Driftstemperaturen er røggastemperaturen målt ved røggasafgangen fra ildstedet.
I forbindelse med fyring med fast brændsel anvendes skorstene T 400. I forbindelse med fyring med olie eller automatisk fyring med biobrændsel kan driftstemperaturen oplyses af kedelfabrikanten.
- Skorstenen har en tæthed mindst som tæthedsklasse N1, når den er beregnet til negativt tryk.
- Skorstenen har en tæthed mindst som tæthedsklasse P1, når den er beregnet til positivt tryk.
- Skorstenen har modstandsevne mod sodild, såfremt den anvendes i forbindelse med fyring med olie eller fast brændsel.
En skorsten, der er CE-mærket i henhold til DS/EN 1856-1 eller DS/EN 1858 kan anvendes til ildsteder med kondenserende drift, såfremt skorstenen har modstandsevne mod kondens og diffusion af vanddamp (skorsten deklareret W).
For en stålskorsten omfattet af DS/EN 1856-1 gælder tillige, at temperaturen på den udvendige side af skorstenen ikke må overstige den i DS/EN 1856-1, afsnit 6.4.2 angivne maksimale temperatur ved den til skorstenens driftsbetingelser svarende prøvningstemperatur for røggassen.
Alternativt hertil kan stålskorstenen placeres i en skakt. Skakten skal være ventileret og skal omslutte skorstenen de steder, hvor skorstenen er placeret inde i bygningen, eksempelvis også i et uudnytteligt tagrum.
Gennemføringer må ikke svække bygningsdelenes Brandmodstandsevne, da det medfører en øget risiko for brandspredning i bygningen.
Gennembrydes en bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30] af en skakt, skal skakten opfylde kravene til en bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30]