8.1 Ildsteder
8.1 Ildsteder
8.1.1
Centralvarmekedler, brændeovne, pejse og andre ildsteder skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener.
|
|
(8.1.1)
I SBI-anvisning 189 er redegjort for installation af ildsteder og skorstene. Med hensyn til gasildsteder henvises til bestemmelserne i gasreglementet. Arbejder ved gasinstallationer må kun udføres af personer eller virksomheder, som har autorisation efter bestemmelserne i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gas-, vand- og afløbsinstallationer.
|
|
8.1.2
Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til halmfyringsanlæg og biobrændselsfyrede centralvarmekedler.
|
|
(8.1.2)
For halmfyringsanlæg og biobrændselsfyrede centralvarmekedler henvises til Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts vejledninger nr. 22 og 32.
|
|
8.1.3
Der skal anvendes materialer, der er modstandsdygtige over for røggasser, ild, varme og korrosion.
|
|
|
|
8.1.4
Der skal være mulighed for rensning.
|
|
|
|
8.1.5
Varmeafgivelsen må ikke medføre temperaturer på brændbare materialer, der kan medføre brandfare.
|
|
|
|
8.1.6
Kedler til fyring med olie skal have en nyttevirkning på mindst 91 pct. ved CE-mærkning for såvel fuldlast og 30 pct. dellast
|
|
(8.1.6)
Nyttevirkning ved fuldlast og dellast fremgår af kedlens CE- mærkning. Nyttevirkningen er målt ved 70 °C ved fuldlast og 40°C henholdsvis 50°C ved dellast afhængig af kedeltype.
|
|
8.1.7
Kedler til fyring med gas skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 104 pct. ved 30 pct. dellast.
|
|
(8.1.7)
Bestemmelsen indebærer anvendelse af kondenserende gaskedler. Nyttevirkningen er målt ved 70°C ved fuldlast og 30°C ved dellast.
|
|
8.1.8
Kedler til fyring med biobrændsel og biomasse skal have en virkningsgrad, der mindst opfylder kedelklasse 3 i DS/EN 303-5.
|
|
|
|
8.1.9
Oliebrændere skal opfylde kravene i DS/EN 230, Sikkerhedstider for forstøvningsoliebrændere og DS/EN 267, Funktionskrav og prøvning for forstøvningsoliebrændere.
|
|
|
|
8.1.10
Oliefyrede varmtluftsaggregater skal opfylde kravene til luftvarmere af klasse A i DS 2187, Oliefyrede luftvarmere med tvangscirkulation af luft.
|
|
|
|
8.1.11
Lukkede ildsteder kan forsynes med håndbetjente røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 cm².
|
|
|
|
8.1.12
Vandbeholdere i pejse, brændeovne og andre ildsteder til fast brændsel må ikke sluttes til lukkede centralvarmeanlæg. Ved lukkede centralvarmeanlæg forstås anlæg med sikkerhedsventiler og tilsluttet trykekspansionsbeholder.
|
|
(8.1.12)
Forbudet mod tilslutning til lukkede anlæg skyldes, at fyringen i disse ildsteder ikke er automatisk styret som i olie- og gasfyrede kedler. Der er derfor fare for periodevis overophedning og dermed fare for eksplosion i varmeanlægget. Se også afsnit 7.1.2.
|
|