Alle personer i en bygning skal kunne redde sig helt ud af bygningen til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. Det kan være ved egen hjælp, ved hjælp fra eventuelt personale eller ved hjælp fra redningsberedskabet. Et 'sikkert sted' er et sted, hvor personer kan søge tilflugt og derfra forlade bygningen i sikkerhed for branden. Et sikkert sted vil typisk være en anden brandsektion end den, hvor branden er opstået.

For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for både dyr og redningsberedskab.

Flugtveje er et sammenhængende system af passager, gange og trapper, der sikrer, at personer kan bringe sig i sikkerhed til terræn i det fri. Rum i bygninger skal udformes, så personer, der opholder sig i rummene, sikres adgang til flugtvej.

For at undgå, at personer bliver fanget i et lokale, skal det sikres, at de kan forlade lokalet, selvom én flugtvej er blokeret. Lokaler med kun en flugtvej skal indrettes, så der er mulighed for, at redningsberedskabet kan redde personer ud, hvis flugtvejen er blokeret.

Flugtveje bør udformes, så personer har mulighed for at forlade bygningen i minimum to forskellige retninger:

• – Direkte til det fri

• – Via trapper.

eller

• – Via et sikkert sted.

Der må ikke opstå kritiske forhold i flugtvejene i form af uacceptabel temperatur, røgkoncentration, varmestråling eller lignende i det tidsrum evakueringen foregår. For komplekse bygninger kan dette krav afstedkomme behov for brandtekniske analyser for at dokumentere, at bygningsreglementets krav overholdes, se kapitel 5.2, stk. 4

Overskuelighed

Overskueligheden af flugtvejssystemet afhænger bl.a. af afstanden til udgangene. I traditionelt byggeri bør der ikke være mere end 25 meter fra adgangen til flugtvej og til nærmeste udgang.

Døre må ikke placeres, så personer bliver fanget i den brandcelle, hvor branden er opstået. Der bør derfor ikke være blinde ender, hvor personer kan afspærres adgang til flugtveje. For brandceller i to etager er det ofte nødvendigt, at der fra hver etage er adgang til flugtvej eller udgang direkte til terræn i det fri.

Lange flugtvejsgange bør opdeles med røgtætte døre for at afgrænse eventuel røg til et mindre område af flugtvejsgangen. Dermed reduceres antallet af brandceller, hvorfra personer skal reddes ud af redningsberedskabet i tilfælde af blokerede flugtvejsgange på grund af røg. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a) anbefaler opdeling med selvlukkende, røgtæt dør (klasse CS_a) pr. 50 meter. For bygningsafsnit til natophold eller til personer med nedsat mobilitet, bør opdelingen af flugtvejsgange dog udføres pr. 25 meter.

Flugtvejssystemet skal altid være tilgængeligt. Flugtveje fra et lejemål, fx bolig, kontor, butik, bør derfor ikke gå gennem andre lejemål, men forløbe inden for lejemålets grænser eller i områder udlagt som fællesareal.

Overskueligheden af et flugtvejssystem kan forbedres ved opsætning af flugtvejs- og panikbelysning. Flugtvejs- og panikbelysning behandles nærmere i kapitel 5.4, Brandtekniske installationer. Af hensyn til synshandicappede og svagsynede bør flugtveje markeres med forskelle i materialer og farver for at forbedre overskueligheden, se kapitel 3.2.2, stk. 1, om fælles adgangsveje.

Trapper og ramper i flugtvej

En flugtvejstrappe er en trappe, der fører direkte til terræn i det fri, eventuelt via et forrum eller vindfang. I traditionelt byggeri placeres flugtvejstrapper oftest i selvstændige brandmæssige enheder (brandsektioner). I bygninger i to etager, hvor der er kort flugtvej og god mulighed for personredning, vil det ofte være forsvarligt, at flugtvejstrappen er en udvendig trappe uden trapperum. Udvendige flugtvejstrapper skal være anvendelige uanset vejrlig. Derfor er det ofte hensigtsmæssigt, at der etableres en form for klimaafskærmning.

Flugtvejstrapper bør udføres som trapper i fælles adgangsvej, jf. kapitel 3.2.2, Fælles adgangsveje. Flugtvejstrapper bør have lige trappeløb, fordi det tager længere tid at anvende en spindel- eller vindeltrappe.

For at sikre, at trapperne er tilgængelige for redningsberedskabet, bør trappernes bærende konstruktioner have en vis brandmodstandsevne. Retningslinjer for brandkrav til trappers bærende konstruktioner findes i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a).

Højdeforskelle op til 0,35 meter i flugtveje bør udlignes med ramper i lighed med fælles adgangsveje, se kapitel 3.2.2, stk. 2 om krav til ramper.

Antal adgange til flugtvej

Brandmæssige enheder, hvorfra der kun er adgang til én flugtvej, indebærer risiko for, at flugtvejen blokeres. Fra disse lokaler skal redningsberedskabet have mulighed for at redde personer ud af bygningen via redningsåbninger. Brandmæssige enheder beregnet til mere end 50 personer skal altid have mindst to uafhængige flugtveje.

Tabel 13 viser hvor mange adgange til flugtveje, der bør være, og om der bør være redningsåbning. Anbefalingerne kan i særlige tilfælde fraviges, se Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a). Se figur 22-24 og kapitel 5.2, stk. 6, vedrørende redningsåbninger.

Tabel 13. Adgang til flugtvej og redningsåbning.

1) Rum med særlig brandfare bør dog altid have to adgange til flugtveje.
2) Antallet af uafhængige flugtveje bør tilpasses antallet af personer, jf. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a).

Figur 22. Adgang til flugtveje og redningsåbninger for brandcelle op til 150 m² og højst 50 personer.

Figur 23. Adgang til flugtveje og redningsåbninger for brandcelle større end 150 m² og højst 50 personer.

Figur 24. Adgang til flugtveje for brandcelle med mere end 50 personer.

Bredder

Flugtveje og adgange til flugtveje (flugtvejsdøre) skal dimensioneres, så de er lette at passere. Bredden af flugtveje skal mindst være 1,3 meter, jf. kapitel 3.2.2, stk.1, om fælles adgangsveje. Det er dog ikke altid tilstrækkeligt til at sikre let passage af flugtvejene, se figur 25. Flugtvejsgange fra bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, som er beregnet til mange personer (mere end 150 personer), bør have en bredde på mindst 10 mm pr. person, der skal benytte flugtvejen.

For bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, hvor der opholder sig personer, der ikke er fysisk selvhjulpne, bør flugtvejsgangens bredde være mindst 1,8 meter, hvilket tillader, at en båre og en brandmand kan passere hinanden. På hospitaler og lignende vil det ofte være nødvendigt, at to hospitalssenge kan passere hinanden. Normalt vil det kræve en fri bredde på ca. 2,4 meter (efter fradrag for eventuelle gelændere/sengeheste i siden).

Indrettes flugtvejsgange til andre formål er det vigtigt at sikre sig, at den nødvendige bredde friholdes til gangareal for flugtvejen.

Figur 25. Den fri bredde på 1,3 meter skal opretholdes, selv om der placeres møbler i flugtvejen.

Døre til og i flugtveje

Døre til og i flugtveje skal have en fri bredde på mindst 0,77 meter, jf. kapitel 3.2.1, stk. 4, om krav til fri passage gennem døre til fælles adgangsveje. I lighed med flugtvejsgange og -trapper bør bredden tilpasses antallet af personer.

Fra rum beregnet til mange personer bør der kunne gå mere end én person ad gangen gennem døråbningerne. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a) anbefaler derfor, at de primære døre fra rum beregnet til mere end 150 personer har en fri bredde på mindst 1,2 meter. Bredden af døråbningen måles som den fri passagebredde svarende til kapitel 3.2.1, stk. 3.

I rum beregnet til mange personer er det også vigtigt, at presset fra mennesker mod dørene ikke gør det vanskeligt at åbne dørene. Derfor skal døre til og i flugtveje, der er beregnet til mere end 150 personer, åbne i flugtvejsretningen, se figur 26.

Figur 26. Udadgående døre giver en mere sikker og ubesværet evakuering.

Hvis en dør til eller i en flugtvej (eller en åbning i flugtretningen) har en bredde på 1,2 meter, bør det også gælde alle døre i det videre flugtvejssystem for at sikre en jævn hastighed under evakueringen.

For bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at hospitalssenge og lignende kan passere dørene ved evakuering. Dette skal undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde.

Døre i flugtveje skal have en fri højde svarende til normale døre i adgangsveje.

For at personer med nedsat kraft i fingre og hænder skal kunne åbne døre i flugtveje, anbefales det, at dørene kan betjenes med en lukket hånd. For bygninger i anvendelseskategori 6 kan det være hensigtsmæssigt, hvis døre i flugtveje er selvåbnende, og åbningsfunktionen kan modstå brand i det tidsrum, det tager at gennemføre evakuering.

Trappeløb og reposer

Bredden af trappeløb og reposer bør ligesom med flugtvejsgange afpasses antallet af personer, der benytter trappen og eventuelt behovet for båretransport via trapperne. Hovedreposer bør have en fri bredde på mindst 1,3 meter.

Kritiske forhold for personer, herunder temperaturer, strålingsintensitet over kortere eller længere tid samt røgens indflydelse på sigtbarhed og vejrtrækning (højde fra gulv til underside af røglag) defineres i Information om brandteknisk dimensionering (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004).

Indvendige væg- og loftoverflader i flugtveje skal udføres med beklædning i klasse K₁ 10 B-s1,d0 [brandklasse 1 beklædning], og gulve med gulvbeklædning i klasse D_fl-s1 [brandklasse G gulvbelægning].

Redningsåbninger har tre funktioner:

• – Redning af personer via redningsberedskabets stiger

• – Mulighed for at personer kan give sig til kende over for redningsberedskabet.

• – Udluftning af røg.

Redningsåbninger er helt afgørende, hvis personsikkerheden bygger på, at personer i tilfælde af blokeret flugtvej kan forblive i det rum, hvor de opholder sig, indtil de kan reddes ud. Hvis det er tilfældet, bør rummet udgøre en selvstændig brandcelle. Det gælder bl.a. alle rum, der indrettes med kun én dør.

Hvor en brandcelle består af flere rum adskilt med bygningsdele uden brandmæssig klassifikation, fx en bolig, risikerer personer at blive fanget i brandcellen. Selvom afgrænsninger omkring et rum ikke har nogen brandmæssig klassifikation, vil afgrænsningerne alligevel i nogen grad yde beskyttelse mod brand. Et rum, der ikke er en selvstændig brandcelle, bør derfor have mindst én redningsåbning for at bevare muligheden for personredning, hvis en person fanges i rummet.

Udeladelse af redningsåbninger

I rum, hvor personer ikke risikerer at blive fanget, hvis en flugtvej er blokeret, er redningsåbningen ikke nødvendig. Det kan fx være opholdsrum, hvor der gennem døre er adgang til redningsåbninger i to naborum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden og rum med to uafhængige flugtveje, se figur 27.

Figur 27. Rum med to uafhængige flugtveje, og hvor redningsåbning ikke er nødvendig.

I rum, hvor redningsåbninger udelades, skal man være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at etablere mulighed for udluftning af røg for at tilgodese redningsberedskabets indsatsmulighed, se kapitel 5.6.2, stk. 2 om mulighed for røgudluftning.

Figur 28. Bestemmelse af fri højde og bredde på redningsåbninger.

Der bør være én redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer, som rummet er beregnet til. Dimensionering, udførelse og placering af redningsåbninger er nærmere beskrevet i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a).

Redningsåbninger refererer her til åbninger, der er etableret med henblik på personredning. Vinduer eller andre åbninger, der alene er etableret for, at personer kan give sig til kende og/eller til røgudluftning skal ikke nødvendigvis kunne nås af redningsberedskabets stiger.

Muligheden for evakuering og redningsindsats kan forbedres ved at udføre bygningen med en sikkerhedstrappe og/eller en brandmandselevator.

Sikkerhedstrappe

En sikkerhedstrappe er en flugtvejstrappe, hvortil risikoen for røg- og brandspredning er minimeret, så personer, der opholder sig over stigens redningshøjde, kan redde sig ud ved egen hjælp. Sikkerhedstrapper er placeret i en selvstændig brandsektion, hvortil adgang sker fra det fri eller via en luftsluse, og der må ikke forekomme brændbart materiale ud over håndlisten på trappens gelænder.

En luftsluse har til formål at bortventilere røg og varme. Luftslusen skal derfor udføres med tilstrækkelig ventilation til, at der ikke ophobes røg. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a) anbefaler, at en luftsluse udføres med mindst én åben side, se figur 29. Der bør ikke benyttes brændbare materialer i luftslusen ud over eventuelle håndlister.

Figur 29. Udformning af sikkerhedstrappe.

Dør mellem luftsluse og trapperum skal være bygningsdel klasse EI₂30-C, mens der ikke er særlige brandkrav til døren mellem luftsluse og forrum ud over, at den ikke må kunne låses. De øvrige døre mod det fælles forrum skal være klasse EI₂60-C.