Brandkravene kan enten opfyldes gennem brug af traditionelle løsninger eller brandteknisk dimensionering. Eksempler på traditionelle løsninger gives i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a). Eksempelsamlingen følger i et vist omfang de detailkrav, som var gældende i Bygningsreglement 1995 (Bekendtgørelse nr. 4002, 1995), og den giver kun tilfredsstillende brandsikkerhed for traditionelt udformet byggeri, dvs. bygninger, der er delt op i mindre brandmæssige enheder (brandceller og brandsektioner), og hvor der er udlagt beskyttede flugtvejsgange og -trapper.
Desuden kan Håndbog om brandsikring af byggeri (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2005a) eventuelt være en hjælp ved indretning af byggeri. Håndbogen omhandler primært traditionelt byggeri.
Brandteknisk dimensionering
For mere komplekst byggeri vil det ofte være nødvendigt at udføre en brandteknisk dimensionering. Retningslinjer for, hvordan brandteknisk dimensionering kan udføres, gives i Information om brandteknisk dimensionering (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004). Det er muligt at kombinere anbefalinger i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a) med en brandteknisk dimensionering.
Det vil ofte være nødvendigt at anvende supplerende faglitteratur i forbindelse med en brandteknisk dimensionering.
Brandteknisk dokumentation
Kommunalbestyrelsen kan stille krav om en brandteknisk dokumentation, jf. kapitel 1.3, Ansøgning om byggetilladelse. Indholdet af den brandtekniske dokumentation kan være:
– Strategi for brandsikring
– Bygningens anvendelse
– Bygningens placering på grunden
– Flugtvejsforhold
– Passive brandsikringstiltag
– Aktive brandsikringstiltag
– Redningsberedskabets indsatsmuligheder
– Drift og vedligehold.
Se også kapitel 1.1 i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a).
Tekniske forskrifter og bekendtgørelser
For bygninger, hvor der indrettes brandfarlig virksomhed eller brandfarligt oplag, stilles der skærpede krav til brandsikkerhed i medfør af beredskabsloven (Bekendtgørelse nr. 660, 2009). De skærpede krav er bl.a. formuleret i følgende bekendtgørelser og tekniske forskrifter:
– Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet (Beredskabsstyrelsen, 2005). Forskriften omfatter også cirkustelte, campingområder for spejdere og salgsområder i forbindelse med festivaler, sportsarrangementer m.m.
– Bekendtgørelse om brug af åben ild og lys m.v. (Bekendtgørelse nr. 963, 2009).
– Bekendtgørelse om korn- og foderstofvirksomhed (Bekendtgørelse nr. 77, 1981).
– Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel. Visse brandfarlige virksomheder og oplag (FSK nr. 11050, 1990).
– Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved fremstilling og oplagring af mel (Bekendtgørelse nr. 614, 1982).
– Bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag (Bekendtgørelse nr. 613, 1982), herunder lagerhoteller, postterminaler m.m.
– Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag (Bekendtgørelse nr. 37, 1984), herunder højlagre.
– Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser (Bekendtgørelse nr. 1444, 2010), herunder oplag af F-gas i flasker og tanke samt anlæg, hvor der benyttes F-gas. F-gas er gasser, der under tryk opbevares på væskeform. Desuden oplagring af andre gasser end F-gas i beholdere.
– Bekendtgørelse om brandfarlige væsker (Bekendtgørelse nr. 17, 2010), om oplag af brandfarlige væsker herunder produktionsvirksomheder, hvor der forarbejdes eller benyttes brandfarlige væsker i produktionen. En brandfarlig væske er en væske med et flammepunkt på under 100 °C.
– Bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (Bekendtgørelse nr. 1423, 2009), herunder opbevaring, salg og håndtering af fyrværkeri. Se også information om fyrværkeri hos Sikkerhedsstyrelsen [www.sik.dk].
Se i øvrigt oversigten Placering, indretning og benyttelse af brandfarlige virksomheder og oplag (Beredskabsstyrelsen, 2010) på Beredskabsstyrelsens website [www.brs.dk].
Brandmæssig enhed
En bygning kan bestå af en eller flere brandmæssige enheder. Opdeling af en bygning i flere brandmæssige enheder kan sikre, at en brand ikke spreder sig hurtigt i en bygning og dermed påfører en uacceptabel risiko for personers sikkerhed, eller at redningsberedskabets indsatsmuligheder forringes. Udførelsen af den brandmæssige opdeling afhænger af bygningens størrelse og anvendelse.
Opdelingen i brandmæssige enheder skal hindre brandspredning i det tidsrum, som kræves til evakuering og redningsberedskabets indsats. For traditionelt byggeri er en brandmæssig enhed normalt en eller flere brandceller, men kan også være en eller flere brandsektioner, se kapitel 5.1.1, Anvendelseskategorier.
Bygningsafsnit
Ofte vil en større bygning med forskellige anvendelser skulle opdeles, så anvendelsen inden for det enkelte område i brandmæssig henseende er sammenlignelig. Et sådant område kan benævnes et bygningsafsnit. Et bygningsafsnit kan altså være en del af en bygning med den samme anvendelse, eller det kan være en del af et større område i en bygning med et så stort areal, at det er hensigtsmæssigt at opdele det brandmæssigt for at begrænse en brands omfang.
Et bygningsafsnit består af et eller flere rum med en brandmæssigt sammenlignelig risiko. Til et bygningsafsnit hører også gange, trapper og rum, som har direkte tilknytning til det pågældende afsnit, fx mindre kontorer, depotrum og toiletter. Et bygningsafsnit kan bestå af en eller flere brandmæssige enheder. Et bygningsafsnit udgør ofte en selvstændig brandsektion.
Brandsektion
En brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand ikke spredes til andre brandsektioner inden for den tid, der er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. En brandsektion er adskilt fra omkringliggende enheder med bygningsdele i brandklasse REI 60 A2-s1,d0 for bærende bygningsdele eller EI 60 A2-s1,d0 [tidligere BS-bygningsdel 60] for ikke-bærende bygningsdele.
Brandcelle
En brandcelle er et eller flere rum, hvorfra branden ikke spredes til andre brandceller i den tid, der kræves for evakuering og redningsberedskabets redning af personer i tilstødende brandceller. En brandcelle udgør en selvstændig brandmæssig enhed og er adskilt fra omkringliggende rum med bygningsdele i brandklasse REI 60 for bærende bygningsdele eller EI 60 [tidligere BD-bygningsdel 60] for ikke-bærende bygningsdele.
Brandsikkerheden skal opretholdes i hele bygningens levetid. Det betyder blandt andet, at brandtekniske installationer samt bygningsdele skal vedligeholdes og kontrolleres.
For bygninger, hvor mange mennesker er samlet, fx butikker, daginstitutioner, forsamlingslokaler, hoteller eller skoler, stilles der i medfør af beredskabsloven (Bekendtgørelse nr. 660, 2009) supplerende krav til drift og vedligehold af bygningens brandsikring og regler for bygningens brug. Kravene er formuleret i Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. (Bekendtgørelse nr. 212, 2008).
Kolonihavehuse
For at minimere risikoen for brandspredning mellem kolonihavehuse anbefales det at følge eksempelsamlingens retningslinjer for afstand til skel, se kapitel 5.5.3, Brandspredning til bygninger på anden grund.
Væksthuse
Der kan hentes inspiration til projektering af væksthuse i for eksempel publikationen Brandsikring af væksthusgartnerier (DEG Green Team & Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2003).
